Rekordoverskud i Ritzaus Bureau

    Pressemeddelelse fra Ritzaus Bureau A/S

    Regnskabet blev fremlagt på generalforsamlingen i dag, og bestyrelsesformand Erik Bjerager betegnede resultatet som tilfredsstillende. Ritzaus Bureau, der i 2012 blev ændret til et aktieselskab, havde i 2011 et underskud før skat på 17 mio. kr. Det blev vendt til et mindre overskud året efter og er nu vokset til 6,3 mio. kr.

    Aktionærerne, der tæller en stribe danske dagblade og mediehuse, kan se frem til at få udbetalt et udbytte på 4,4 mio. kr.

    Omsætningen i Ritzaus Bureau voksede i 2014 og er nu igen tilbage på samme niveau som før bureauets krise i 2011.

    I løbet af 2014 har Ritzaus Bureau bl.a. indgået aftaler med Aller om at overtage koncernens produktion af samtlige radio/tv-tillæg og -oversigter, opkøbt forlaget Kommunal Aarbog og indgået en større aftale om leverance til MSN/Microsoft.

    Ritzau har været igennem en markant udvikling i de senere år med store besparelser og ændringer i produkterne, så nye kundegrupper kan tiltrækkes.

    “Årets resultat er tilfredsstillende. Vi har gennem reduktion af omkostninger fået en sund økonomi, og i 2014 fik vi desuden flere nye aktiviteter, som har øget omsætningen. Bestyrelsen ser lyst på fremtiden, fordi Ritzau er inde i en positiv udvikling, der følges op med en række nye initiativer også i 2015”, siger bestyrelsesformand Erik Bjerager.


    Kontakt: Chefredaktør, adm. direktør Lars Vesterløkke, tlf. 2162 5312


    Ritzaus Bureaus årsregnskab 2014

    Se nøgletal nedenfor.

    2014
    t.kr.

    2013
    t.kr.

    2012
    t.kr.

    Hoved- og nøgletal

    Hovedtal

    Nettoomsætning

    109.134

    105.359

    101.849

    Bruttoresultat

    87.797

    82.347

    80.525

    Resultat af ordinære aktiviteter før skat

    6.340

    3.113

    702

    Driftsresultat

    6.364

    3.258

    798

    Resultat af finansielle poster

    (24)

    (145)

    (96)

    Årets resultat

    4.381

    1.772

    1.409

    Samlede aktiver

    50.519

    33.305

    44.085

    Investeringer i materielle anlægsaktiver

    1.528

    792

    4.737

    Egenkapital

    18.963

    14.582

    12.810

    Nettorentebærende gæld

    (20.571)

    (5.272)

    (10.294)

    Gennemsnitligt antal medarbejdere (stk.)

    136

    138

    145

    Nøgletal

    Bruttomargin (%)

    80,4

    78,2

    79,1

    Nettomargin (%)

    4,0

    1,7

    1,4

    Finansiel gearing

    (1,1)

    (0,4)

    (0,8)

    Egenkapitalens forrentning (%)

    26,1

    12,9

    11,0

    Soliditetsgrad (%)

    37,5

    43,8

    29,1

    Nettoomsætning pr. medarbejder

    802,0

    763,0

    702,0

    Ritzaus Bureau har været nyhedsbureau siden 1866, og ændrede i 2012 selskabsform fra interessentskab til aktieselskab for at give bedre mulighed for at udvikle virksomheden.

    Ritzaus Bureau A/S ejes af DR, JP/Politiken, Dagbladet Børsen, Dagbladet Information, Kristeligt Dagblad, Sjællandske Medier, Jysk Fynske Medier, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad/Midtjyllands Avis, Medieselskabet Nordvestsjælland, Lolland-Falsters Folketidende, Skive Folkeblad og Helsingør Dagblad

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **