Pressemeddelelse fra HTH Køkkener
Der er grund til optimisme i Hillerød. I Nordsjællands hovedstad er vækst og flere indbyggere en del af fremtiden. Prognoserne frem mod 2030 viser flere tilflyttere end for landsgennemsnittet.
“Jeg er ny i Hillerød, men har fra første dag mærket, at der er optimisme i området og meget trofaste kunder – det gælder både de lokale håndværkere og borgerne,” siger Christian Vistrup, der er forretningsfører i HTH i Hillerød. Han har gennem 10 år arbejdet i andre lokalområder hos HTH – primært på Sjælland.
Kunderne i HTH’s gør-det-selv butik i Hillerød er de mest tilfredse HTH-kunder i landet. Det viser en måling fra HTH’s 21 gør-det-selv butikker.
På køkkenfronten oplever HTH, at de lokale meget gerne handler lokalt. Det gælder både de lokale håndværkere og indbyggerne. Det er baggrunden for, at bemandingen hos HTH i Hillerød er på samme høje niveau som før finanskrisen, og at butikken netop har ansat en ny elev til gør-det-selv butikken, så der i dag er 13 ansatte.
Stor byggeaktivitet
Udsigten til 1.700 nye boliger og 500.000 kvadratmeter udlagt til erhverv og offentlig service i forbindelse med den nye helhedsplan kan gøre enhver køkkenmand glad.
“I disse år er byggeaktiviteten på et meget lavt niveau i mange dele af landet, så det er dejligt, at vi i Hillerød kan se frem mod tusindvis af nye borgere, boliger og arbejdspladser, et nyt supersygehus og andre store byggeprojekter,” siger Christian Vistrup.
Stærkt lokalt sammenhold
HTH i Hillerød er i gang med at skifte 150 køkkener i takt med, at der er udskiftning blandt beboerne i en boligforening.
“Vi har et rigtig godt samarbejde med de lokale håndværksmestre, når der skal monteres nye køkkener. Derfor regner jeg også med, at vi kan bidrage til væksten i området i takt med, at vi forhåbentlig bliver valgt til at installere køkkener i en stor del af de nye boliger og erhvervsejendomme, som bliver opført i de kommende år,” siger Christian Vistrup.
Han ser en styrke i det lokale sammenhold, og det er også baggrunden for, at butikken gerne vil åbne sig ud mod lokalsamfundet. I den forbindelse deltog HTH i 2014 for anden gang i den levende julekalender med 100 besøgende og arrangementet Girls Night Out.
Han forventer også i 2015 at byde byen indenfor
Link:
Kunderne i HTH’s gør-det-selv butik i Hillerød er de mest tilfredse kunder i landet. Det viser en måling fra HTH’s 21 gør-det-selv butikker. Blandt de tilfredse kunder er mange håndværkere som f.eks. Niels Andreasen (til højre). Til venstre ses Christian Vistrup, forretningsfører, HTH Hillerød.
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **









