Pressemeddelelse fra SkillsDenmark
Landets mest talentfulde unge håndværkere blev lørdag eftermiddag fejret ved DM i Skills. Efter tre intense dage i Bella Center blev i alt 42 vindere fra 36 forskellige erhvervsuddannelsesfag kåret ved en festlig præmieoverrækkelse.
Undervisningsminister Christine Antorini overrakte sejrsstatuetterne, og hun hyldede de dygtige deltagere for deres faglighed:
– I har i løbet af de seneste dage vist os, hvor store færdigheder jeres fag kræver. Unge som jer, med ambitioner og evner, er til stor inspiration for eleverne fra 9. og 10. klasse, der 1. marts skal vælge, hvilken ungdomsuddannelse de skal begynde på efter sommerferien, sagde Christine Antorini.
Rekordmange besøgende
Det var 5. gang, der blev afholdt DM i Skills for erhvervsuddannelserne. Siden mesterskabet begyndte i 2011 har det tiltrukket flere og flere besøgende. I Bella Center satte mesterskabet endnu en gang rekord med 68.000 besøgende, og dermed er DM i Skills nu landets største uddannelsesevent.
– Som medværter er vi stolte af jer. Vi håber, at flere er blevet inspireret til at tage en erhvervsuddannelse, for vi har brug for flere som jer, sagde børne- og ungdomsborgmester Pia Allerslev fra Københavns Kommune, der efter sin tale til de unge gav værtsskabet videre til Trekantsområdet.
36 fag var med som konkurrencefag ved DM i Skills 2015 – resten deltog som demonstrationsfag. En række af vinderne fra DM i Skills 2015 har mulighed for at gå videre til WorldSkills i Brasilien til sommer. Næste år bliver DM i Skills afholdt i Trekantsområdet, Fredericia, 4.-6. februar 2016.
Læs mere om DM i Skills på . Billeder fra DM i Skills og af vinderne kan frit hentes på – fotobyline: Skovdal.dk.
Vinderne af DM i Skills 2015 (fag, navn, hjemby, skole og praktiksted):
- Anlægsstruktør (stiller op parvis) – Jacob Bossen Rahr, Bredebro, AMU Vest, Kjelkvist A/S – Thomas List Skov, Gredstedbro, AMU Vest, Arkil A/S
- Automatiktekniker – Martin Robenhagen Van der Bijl, Silkeborg, Mercantec, Lego Systems A/S
- Bager – Stephanie Svendgaard, Brædstrup, Kold College, Byen’s Brød
- Blomsterdekoratør – Camilla Hugger, Kolding, Handelsfagskolen, Koldings Blomsterhus
- Brolægger (stiller op parvis) – Mikkel Hansen, Roskilde, Københavns Tekniske Skole, KFH Belægning, Jonas Rørbæk, Høng, Københavns Tekniske Skole, Kaj Bøje Pedersen A/S
- Bygningsmaler – Marco Brems, Rudkøbing, Syddansk Erhvervsskole, A-Z Maleren v/ Freddie Groth
- Bygningssnedker – Peter Boye Larsen, Marstal, Svendborg Erhvervsskole, Ærø Møbler A/S
- Bygningsstruktør (stiller op parvis) – Casper Priisholm Bertelsen, Broby, AMU Fyn, CG Jensen A/S, Jimmie Rosengaard Andersen, Middelfart, AMU Fyn, Per Aarsleff A/S
- Cater – Mie Elise Christensen, Randers, Teknisk Skole Silkeborg, Rambøll – Aarhus
- Detailhandel (stiller op i gruppevis) Oswald Laugesen, Albertslund Nanna Nielsen, Albertslund, Louise Engelsen, Hvidovre, Michael Aggerholm, Hvidovre – alle CPH West
- Detailslagter – Annika Gunneklev, Aalborg, Food College Aalborg, Slagter Ole
- Elektriker – Sune Lerdahl, Vester Skerninge, Svendborg Erhvervsskole, El-gården Svendborg
- Ernæringsassistenter – Nikolaj Rosenkilde Kølbæk, Holstebro, Uddannelsescenter Holstebro, Holstebro Sygehus
- Flisemurer – Daniel Brodde Thomsen, Hirtshals, EUC Nord, Hæstrup Murerforretning ApS
- Frisør – Rie Øland Bjerre, Hjørring, Tech College Aalborg, Br. Seidelinsgades Frisør
- Glarmester – Niklas Christophersen, Taastrup, EUC Nordvestsjælland, Nielsenglas.dk ApS
- Grafisk tekniker – Nick Dolleris Seeger, Glostrup, Københavns Tekniske Skole, Kailow A/S
- Gulvlægger – Andreas Lasse Hempel Mogensen, Roskilde, Mercantec, Qvalitet Gulvbelægning ApS
- Industritekniker – Robin Wilfred Oudal, Kastrup, Københavns Tekniske Skole, AKS Finmekanik
- Klejnsmed – Jesper Krog Sørensen, Nykøbing Mors, EUC Nordvest, Bila A/S
- Kok – Patrick Bach Andersen, Liseleje, Hotel- og Restaurantskolen, Restaurant Øl & Brød BY MIKKELER
- Konditor – Freja Krarup Johansen, København NV, ZBC Ringsted, Brødkunsten
- Kosmetiker – Søsser Katrine Klit, Aalborg, Tech College Aalborg, Tech College Aalborg
- Maskinsnedker – Steffen Troelsen, Silkeborg, Herningsholm Erhvervsskole, Virklund Sport
- Mediegrafiker – Stefan Pedersen Fritsche, København Ø., Københavns Tekniske Skole, Københavns Tekniske Skole
- Murer – Jens Peter Vestergaard, Skive, Herningsholm Erhvervsskole, Ole Ibsen A/S
- Møbelpolstrer – Cecilie Vibe Hansen, Tisvildeleje, Skive Tekniske Skole, Lonnies Møbelpolstring
- Møbelsnedker – Thomas Vilain Rørvang, Vejle, Svendborg Erhvervsskole, Bruhn/Rørvang
- Personvognsmekaniker – Nikolaj Sommer Kristensen, Viborg, Mercantec, Kjeldbjergvejens Auto
- Smørrebrødsjomfru – Emma Leth Studsgaard Larsen, Eskildstrup, Hotel- og Restaurantskolen, Rugvænget Smørrebrød
- Social- og sundhedsassistent (stiller op parvis) Stephanie Sejling Clausen, Tjele, Social- og sundhedsskolen Silkebogr, Silkeborg Kommune og Sofie Ramy Corfitsen, Skanderborg, Social- og Sundhedsskolen Silkeborg, Hospitalsenhed Midt
- Tagdækker – Sebastian Skjødt, Helsingør, EUC Nordvestsjælland, HN Tagentreprise ApS
- Teknisk isolatør – Kasper Forslund, Esbjerg, EUC Nordvestsjælland, Persolit Entreprenørfirma A/S
- Tjener – Emma Kathrine Hansen, Teknisk Skole Silkeborg, Nordisk Spisehus
- Tømrer – Thorbjørn Paw Stryger, Sakskøbing, CELF, GFK Huse ApS
- VVS- og energispecialist – Rasmus Bundgaard Vilhelmsen, Vejen, Hansenberg, Regner & Claus Sørensen VVS ApS
For flere informationer om DM i Skills kontakt kommunikationsmedarbejder Mads Laurids Petersen på mobil 24 60 16 55 eller sekretariatschef Ulla Groth mobil 40 87 33 74.
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








