Pressemeddelelse fra Nexter Systems
Under overværelse af den franske ambassadør i Danmark, M. François Zimeray, underskrev den franske virksomhed Nexter Systems i dag en samarbejdsaftale med nordjyske Hydrema.
Samarbejdsaftalen blev underskrevet af Philippe Burtin, administrerende direktør for Nexter Systems, og Jan Werner Jensen, adm. direktør i Hydrema.
De to virksomheder har dermed forpligtet sig til et integreret samarbejde vedrørende montagen af Nexter’s mandskabsvogne i Danmark, og underskriften sætter endnu engang streg under Nexters samarbejde med dansk industri.
Med partnerskabsaftalen vil Nexter støtte Hydrema i opsætning og drift af en state-of-the-art produktionslinje i Hydremas faciliteter i Støvring. Her vil den endelige montering og konstruktion af de danske VBCI’er vil blive udført, hvis Nexter vælges af Forsvaret til at levere de nye mandskabsvogne. Nexter og Hydrema har allerede indgået en lignende aftale om vedligeholdelse af Nexters artilleri CAESAR, hvis denne vælges af Forsvaret i det igangværende udbud om indkøb af nyt artilleri.
Ud over dette centrale partnerskab med Hydrema, har Nexter indgået industrielle samarbejdsprojekter med næsten 40 danske virksomheder, der på forhånd er udvalgt som leverandører eller er integreret i Nexters globale forsyningskæde. Firmaer som TenCate, Prodan, AKS, Multicut, Linak, og Weibel er allerede blevet tildelt kontrakter i 2014 til andre ordrer uden for Danmark.
Den samlede værdi af produktion og teknologi, der overføres til Hydrema er forhåndsgodkendt af Erhvervsstyrelsen. Nexter er overbevist om, at hvis VBCI vælges, vil det opfylde mere end 60 % af sine potentielle modkøbsforpligtelser gennem direkte projektaktiviteter.
Hydrema – kort fortalt: A/S Hydrema er en international koncern, som udvikler, producerer og markedsfører højteknologiske entreprenørmaskiner. Hovedsædet ligger i Støvring syd for Aalborg i Nordjylland. Maskinerne er rustet til at klare selv de mest krævende opgaver indenfor entreprenør-, bygge-, anlægs- og landbrugsbranchen, og produktprogrammet indeholder Grave-Læssere, Dumpere og Hjulgravere. I 1995 indgik Hydrema og det danske forsvar en aftale om udvikling og produktion af mineryddere. Siden 1995 har Hydrema udviklet og produceret Mineryddere, der i dag kører over store dele af verden i bekæmpelsen af landminer. About Nexter Systems NEXTER is a leading designer and manufacturer of land defence systems, employing more than 3000 people internationally, with an average turnover of 800MEuro and R&D effort around 18% of its turnover. NEXTER is the French Army’s principal supplier. 50% of its order book is presently from export markets. Its CAESAR self-propelled howitzer and VBCI 8×8 armoured vehicles, curr
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








