Pressemeddelelse fra Region Hovedstaden
Formændene vil foreslå deres respektive bestyrelser at undersøge mulighederne for en fusion af de to intersseorganisationer, som taler på vegne af det decentrale Danmark.
Det støtter Region Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.
– Jeg støtter op om initiativet og ser en række muligheder i et interessefællesskab, da jeg mener, at både regioner og kommuner vil være bedre tjent med ikke hele tiden at blive spillet ud mod hinanden i f.eks. forhandlinger eller når det gælder regionernes fremtid.
Der vil også være en langt større mulighed for at dele viden om hinandens opgaver og udfordringer, når man deler medarbejdere i et fællesskab, fremfor at mødes over for hinanden. Det tror jeg kan gavne nogen af vores mest udsatte borgere. Det er dog klart, at der også vil være udfordringer, og de skal nu afdækkes på bedste vis inden der træffes nogen bindende beslutninger i den ene eller den anden retning, siger Sophie Hæstorp Andersen.
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **