Pressemeddelelse fra Grontmij A/S
Der er ingen tvivl om, at de ingeniørstuderende er guld værd for ingeniørvirksomhederne, og det er vigtigt at gøre opmærksom på sig selv som kommende praktik eller arbejdsplads. En af måderne at gøre det på er at være fysisk til stede på uddannelsesstederne, få en snak med de studerende og f.eks. ved fredagens anledning dele sadelbetræk til cykler ud.
“Formålet er at øge vores synlighed/kendskab blandt de studerende og styrke vores relation til unge ingeniører, som der vil blive rift om i fremtiden. Derfor udfordrer vi det gængse branding-materiale og møder de studerende i øjenhøjde i deres hverdag på studierne,” fortæller Eva Gæde, ansvarlig for employer branding i Grontmij.
Det betaler sig at være tæt på de ingeniørstuderende, og derfor har Grontmij også tidligere i år udvidet sit samarbejde med f.eks. studiecykel.dk. 60 studerende fra ingeniøruddannelserne i Danmarks tre største byer har valgt at være cykelambassadører for Grontmij:
“Vi har intensiveret vores dialog med de ingeniørstuderende de sidste par år, og kendskabet til vores virksomhed er steget. Det kan vi se i de nyeste profilanalyser fra Ingeniøren og Universum, hvor vi er rykket stærkt frem hos de ingeniørstuderende,” siger Eva Gæde.
Freja, Pernille og Eva fra Grontmij vil være i fuld sving med at dele sadelbetræk ud fra klokken 12.00 – 13.00 ved Ingeniørhøjskolen i morgen fredag den 7. november.
Grontmij er en førende europæisk rådgivende ingeniørvirksomhed med stærke ekspertiser inden for bæredygtigt byggeri, energi, veje, letbaner og vand. ‘Sustainability by Design’ er grundstenen i vores arbejde. Vi hjælper kunderne med at tage kvalificerede beslutninger og foretage velovervejede investeringer, når de udvikler vores byggede og naturlige omgivelser. Grontmij blev grundlagt i 1915 og er registreret på NYSE Euronext
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **