Tesla lægger kæmpeinvestering i Køge

    Pressemeddelelse fra Tesla Motors

    Ingeniøren beskriver i dagens avis, hvorledes Tesla med en kæmpeinvestering i Køge sætter nye standarder for hurtigladning af elbiler. Stationen bliver delvist drevet af solceller og designet med smart-grid funktioner, så den virker som buffer når nettet er belastet mest.

    Tesla vil gerne fortsætte investeringen i den danske infrastruktur, men hvis man ikke sikrer fortsat afgiftsfritagelse for alle el-biler, og kommer med udmeldingen i nogenlunde god tid inden udløbet af den nuværende afgiftsfritagelse ved udgangen af 2015, så vil investeringerne i nye hurtig-ladestationer blive sat i stå, og alle dele af elbil-markedet vil blive ramt.

    Elbiler giver rigtig god mening miljømæssigt. De udlader ingen skadelige partikler ved kørsel, de har ingen støjgener og set over et vugge til grav forløb er deres Co2 udledning helt i bund.

    Formålet med klimapolitikken er gøre Denmark Co2 neutralt i 2050. Dette er kun muligt hvis transportsektoren kommer med. Transportsektoren står for ca. 30% af Danmarks Co2 udledning. Det geniale ved elbiler er, at de er energifleksible, de kan drives af alle energiformer, der kan omdannes til elektricitet.

    Elbiler er en billig måde til at opnå en varig Co2 reduktion. En beregning fra det norske Transportøkonomiske Institut viser, at set over bilens levetid, er elbilen den mest kosteffektive metode til at opnå en vedvarende reduktion i Co2 udledningen.

    Link:

    Ingeniøren.pdf

    https://www.ritzauinfo.dk/data/attachments/00576/be26cf49-a922-47de-b921-8d4761587a29.pdf

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **