Her bliver F-16 jagerflyet standset på motorvejen. Foto: Nordjyllands Politi.
Betjente fra Nordjyllands Politi bragte en lidt speciel transport til standsning, nemlig et militært F-16-jetfly.
Der var tale om en såkaldt særtransport af F16-jageren, der tirsdag 5. juli 2016 blev stoppet af politifolk fra Tungvogncenter Nord.
Tilmeld dig nyhedsbrevet fra localeyes.dk - få breaking news og en daglig oversigtStandsningen skete i forbindelse med en færdselskontrol ved E45 ved Svenstrup, syd for Aalborg.
Næsten alt ved særtransporten var i sin skønneste orden, og chaufføren kunne efter en kort vejledning fortsætte kørslen, oplyser Nordjyllands Politi.
Jagerflyet er i øvrigt et udstillingsfly. Det havde været en tur i Værløse og var på vej tilbage til sin faste base på Flyvestation Aalborg.