Foto: Midt- og Vestsjællands Politi.
Kræftsyge Silas på fem år fik et at sine store ønsker opfyldt – at se en politibil på nærmeste hold. Og Silas fik lov til at trykke på det hele.
Tirsdag var politiassistenterne Per og Michael fra Midt- og Vestsjællands Politi på patrulje, hvorunder de besøgte femårige Silas og hans familie.
Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andreSilas er opereret for kræft i hjernen, og han havde via Ønskefonden ønsket at se en politibil, og det ønske blev tirsdag opfyldt.
Silas fik lov at trykke på alle knapperne i patruljebilen og tænde for det blå blink. Silas fik en god oplevelse, som hans mor og far også var glade for.
Ønskefonden.dk (make-a-wish) gav Silas familie, bestående af far og mor samt to store søskende en uges gratis ophold i et sommerhus med hele familien. Silas har nemlig brug for fred og ro efter sine hospitalsophold.
Per og Michael var meget glade for, at de under deres tur rundt i politikredsen kunne give Silas en god oplevelse.
– Det koster så lidt, men betyder så meget, lød det efterfølgende fra politiassistenterne.
Normalt kan man ikke ‘bestille’ en politibil, men ovennævnte var en undtagelse, som politiet er glade for, at der var tid til.
Midt- og Vestsjællands Politi ønsker Silas rigtig god bedring!