Ups: Begik røveri mod restaurant fuld af bevæbnede elitesoldater


    Foto: Ministère de la Défense / GIGN


    Røveri er en risikabel levevej, især hvis man har en helt utrolig uheldig timing.

    Det måtte to røvere sande søndag i den franske by Besançon.

    LÆS OGSÅ: Væbnet røveri mod McDonald i Greve
    De to uheldige røvere havde udvalgt en McDonald-restaurant, men da de begik røveriet havde stedet besøg af ikke mindre end 11 bevæbnede elitesoldater, der sad og fik mad.

    Røverne gik voldsomt til værks og affyrede blandt et skræmmeskud, før de fik et udbytte på 2000 euro svarende til omkring 15.000 kroner.

    Soldaterne, der var i civil, kommer fra en særlig eliteenhed kaldet GIGN, der blandt andet er specialiseret i at håndtere gidselsituationer

    LÆS OGSÅ: Video på Facebook: Hacker McDonald’s automat og får mad til halv pris
    Elitesoldaterne forholdt sig i ro, mens røveriet foregik og handlede først, da røverne havde forladt burger-restauranten.

    Ude på parkeringspladsen råbte de røverne an, men da de ikke stoppede, skød de en af røverne i maven. Den anden røver blev så forskrækket, at han faldt ned i en trappeskakt.

    Røvere blev efterfølgende indlagt på et hospital, hvor de begge er uden for livsfare.