Seks er livsfarligt såret efter lynnedslag i Paris


    Lynnedslag i en park i Paris har kvæstet 11 personer, de fleste af dem børn, og seks er livsfarligt såret, oplyser redningstjenesten i den franske hovedstad.

    Ulykken skete lørdag eftermiddag i Parc Monceau i den nordvestlige del af byen, mens børnene var i gang med at lege.

    LÆS OGSÅ: Vanvittigt: 50 mennesker dræbt af lyn på to dage
    LÆS OGSÅ: Tragedie: Lyn dræber syv medlemmer fra samme familie
    De menes at have deltaget i en fødselsdagsfest.

    Avisen Le Figaro skriver, at det tilsyneladende ikke er et væltet træ, der er skyld i de mange kvæstede.

    Et voldsomt uvejr trak lørdag eftermiddag hen over store dele af Paris

    /ritzau/AFP