Anholdt overskider politibil: Biljagt endte i bæ-eksplosion


    Efter at være blevet skudt med en strømpistol og tvangsbedøvet kunne den anholdte, Carlos Adonis Ramos-Erazo ikke holde ballerne samlet længere. Foto: Lake County Sheriff


    Når man skal, så skal man altså. Det måtte en betjent i den amerikanske stat Florida sande, da han stoppede en 24-årig mand for at køre for stærkt.

    Det skriver avisen.dk.

    Bilisten, Carlos Adonis Ramos-Erazo, kørte 120 km i timen selvom hastighedsbegrænsningen lød på knap 90 km i timen, da han blev stoppet af en politibil, skriver Huffington Post.

    Han forklarede, at han skulle skynde sig hjem, fordi han skulle hjem og på toilettet for at “lave stort” – men betjenten gik ud fra, at det blot var en dårlig undskyldning, og mistænkte bilisten for at have hash i bilen.

    Carlos Adonis Ramos-Erazo nægtede at stå ud af bilen, og kørte i stedet væk i vild flugt – og betjenten satte efter i politibilen.

    LÆS OGSÅ: Dårlig mave stopper fly: Toiletbesøg stank så meget at flyet vendte om
    Så gik den vilde biljagt, indtil de nåede bilistens hjem. Den påståede pølletrængende lovbryder sprang ud af bilen og satte i rask løb mod sin hoveddør, trods betjentens gentagne forsøg på at få ham til at stoppe og overgive sig.

    Det endte med, at betjenten skød Carlos Adonis Ramos-Erazo med en strømpistol for derefter at give ham noget bedøvende, så han kunne arrestere ham og køre ham ind på stationen.

    Mens fartbilisten sad på bagsædet af politibilen i halvbedøvet tilstand, kunne han åbenbart ikke klemme ballerne sammen længere – så hans krop slap alle hæmninger og gjorde det, den åbenbart fra start havde haft trang til: At skide.

    Noget tyder på, at det ikke var en dårlig undskyldning, Carlos Adonis Ramos-Erazo stak betjenten, for han endte med at overskide både sig selv og politibilen. Og for at føje spot til skade, tissede han selvfølgelig også i bukserne.

    LÆS OGSÅ: Mega klamt: Fest blev ramt af brun byge – det var lort
    Der blev heller ikke fundet ulovlige stoffer i flugtkøretøjet. Til gengæld måtte politibilen gøres grundigt rent efter den uheldige tur.

    Den uheldige bilist er nu løstladt mod kaution – og kan forhåbentligt se frem til mindre dramatiske toilet-oplevelser fremover.