Grusom arbejdsulykke: Flymekaniker suget ind i jetmotor


    Foto: Fra Air India


    En flymekaniker fra Air India er død i en makaber arbejdsulykke. Han blev suget ind i jetmotoren på et passagerfly. Det skete i lufthavnen i Mumbai, da piloten gassede op.

    Følg localeyes.dk på Twitter - klik her og få nyhederne før de andre

    Det var angiveligt andenpiloten på fly AI 619 til Hyderabad, som gassede op, da han misforstod et signal fra personalet på jorden.

    Hermed blev flymekanikeren, Ravi Subramanian, suget ind i motoren og dræbt på stedet.

    – Episoden er ved at blive undersøgt. Vi sender vores dybeste tanker til den sørgende familie, lyder det fra Air India.