Arkivfoto
Hvor hele verden fulgte med, da Lamar Odom blev fundet bevidstløs som følge af en overdosis narko på et bordel i Nevada, var det i dybeste hemmelighed, at han i weekenden blev udskrevet fra hospitalet i Los Angeles.
Odoms fraseparerede hustru Khloé Kardashian har ifølge US Weekly sikret Lamar Odom en plads på et rehabiliteringscenter tæt på hendes hjem, hvor han skal koncentrere sig om at komme sig helt.
Kollapset, der førte til Odoms indlæggelse, gjorde stor skade på atletens krop og hjerne, da han i længere tid ikke trak vejret. Derfor er genoptræningen også en langvarig affære.
– Han er i gang med at lære at gå igen, og han får kognitiv terapi og taleterapi, fortalte Khloé Kardashian til The Today Show kort før Odoms udskrivelse.
Måske takket være hans stærke fysik fra sportskarrieren kommer Lamar Odoms krop sig på rekordtid. Med tanke på, at manden lå i koma, fortæller Kardashian, at det er nærmest mirakuløst, at han allerede går omkring og kan undvære dialyse.
– Lægerne tror, at indenfor halvandet til to år, kan han måske komme sig rent mentalt, siger hun.
Parret, der på papiret stadig er gift, havde i lang tid ikke haft noget med hinanden at gøre, da Odom kollapsede på bordellet. Det var i første omgang også basketspillerens hang til narko og andre damer, der drev de to fra hinanden. Alligevel tøvede Khloé Kardashian sammen med resten af reality-klanen ikke med at ile til Odoms side, da han blev indlagt.
Du kan se de første billeder af Lamar Odom, efter han er blevet udskrevet,
/ritzau/FOKUS