Stådreng ude af kontrol – mand slugte 35 viagra-piller


    Arkivfoto

    En engelsk mand gik i bogstavelig forstand nogle hårde dage i møde, efter han for sjov slugte 35 viagra-piller. Alt blev grønt, og han fik en gigant erektion, som ikke ville gå væk.

    Det skriver The Sun

    – Jeg fik det dårligt, blev svimmel og hallucinerede – alt var grønt for mine øjne. Og jeg havde en gigant erektion, som ikke ville gå væk, fortæller den viagra-slugende mand, Daniel Medforth til The Sun.

    Daniels kone blev bekymret for ham og tilkaldte en ambulance. Han fortæller, hvordan redningsfolkene forsøgte at være meget professionelle, men de havde tydeligt svært ved ikke at grine.

    Daniel var indlagt i 36 timer før end lægerne lod ham gå. Herefter tog han hjem, hvor han tilbragte fem dage sengeliggende, det meste af tiden med flagstangen rejst.

    – Det var ikke en konstant erektion, men hver gang jeg strejfede noget rejste den sig op – og jeg kunne ikke bruge den til noget.