De mange nøgenbilleder kan opleves på VESS i Oehlenschlægersgade 36 på Vesterbro i København.
En dansk kunstner har fået fremmede til at sende hende masser af nøgenbilleder, som hun derefter har tegnet. Nu bliver de frække billeder udstillet.
I kølvandet på iCloud-skandalen og Snapchat-lækket er private nøgenbilleder blevet et særligt ømtåligt emne, som sjældent slæber noget positivt med sig. Men behøver det være sådan?
Dette spørgsmål stiller den danske kunstner Anna Vibe med det interaktive eksperiment ‘Send me nudes project’, som har kørt online på .
– Jeg startede projektet midt i december sidste år og var selvfølgelig lidt nervøs for, om der overhovedet var nogle, der ville deltage. Derfor er jeg ret overvældet over, hvor mange der har sendt billeder. Samtidig har det været sjovt at se, hvor forskelligt folk griber opgaven an, siger Anna Vibe.
Over 40 nøgenbilleder fra ind- og udland er landet i Anna Vibes indbakke. Og nu er de alle sammen blevet omdannet til tegninger, som alle kan opleves på udstillingen.
Du kan opleve udstilligen i VESS i Oehlenschlægersgade 36 på Vesterbro i København.
Udstillingen åbner den 27. februar 2015 og du kan læse mere på Facebook her: .