Arkivfoto
GRÆSTED: En 43-årig motorcyklist kom mandag aften galt afsted, da han mistede herredømmet over sin motorcykel.
Den 43-årige mand mistede mandag aften omkring kl. 21.34 herredømmet over sin motorcykel, da han kom kørende ad Mårumvej.
Motorcyklen væltede og motorcyklisten gled herefter ind i et stakit langs vejen, og kom så meget til skade at han måtte en tur på skadestuen, da han muligvis havde brækket skulderen.
Uheldet er blevet undersøgt af Nordsjællands Politi som ifølge døgnrapporten vurderer at uheldet blev udløst ved at motorcyklens gashåndtag satte sig fast under kørslen.