Et lille dyt udløste flyvende cola


Arkivfoto


GENTOFTE: Et lille dyt af en pige på løbehjul, udløste både buler i biltaget og en kabine indsmurt i cola.

En 61-årig kvinde fik mandag aften omkring klokken 18.15 en bule i sit biltag og sin bil smurt ind i cola, da en anden kvinde blev vred over, at den 61-årige havde dyttet af en pige, som løb på løbehjul midt på kørebanen på Stolpegårdsvej.

Pigen var kommet i slinger og den 61-årige dyttede lidt af hende og stoppede i øvrigt op, da en anden kvinde – muligvis pigens mor – kom hen til den 61-årige og begyndte at hamre hånden i biltaget, mens hun råbte, at den 61-årige skulle ”skride ad helvede til” og sluttede af med at smide et papkrus fyldt med cola ind i den 61-åriges bil.