Arkivfoto
Landets fængsler og arresthuse er tætpakkede, og situationen presser både de indsatte og fængslernes ansatte.
Den gennemsnitlige belægning er på 99,99 procent, og flere steder må de indsatte dele celler eller afsone i fængslernes værksteder, it-rum eller besøgslokaler.
Det skriver Berlingske.
I alt har 33 institutioner lige nu flere indsatte, end de har celler. Det viser en opgørelse fra Kriminalforsorgen, som avisen har fået indsigt i.
Hos Fængselsforbundet, der organiserer de ansatte, beskriver formand Kim Østerbye situationen som kritisk. Han understreger, at det ikke kun er mangel på plads, men også mangel på personale, der udfordrer fængslerne.
Det har blandt andet den konsekvens, at aktiviteter for de indsatte droppes.
– For de indsatte betyder det, at fokus kommer til at være på meget andet end resocialisering, fordi vi skal servicere så mange fanger på gangen. Samtidig har vi mere end 400 bandemedlemmer inde, som vi skal mandsopdække.
– Lige nu skal hver medarbejder i gennemsnit arbejde mindst tre til fire dage mere hver måned, for at vagtplanerne kan hænge sammen. Det betyder, at sygefraværet og utilfredsheden med arbejdsmiljøet stiger, siger han til Ritzau.
Baggrunden for den aktuelle mangel på plads er, at antallet af indsatte faldt markant fra 2014. For at undgå tomme celler lukkede Kriminalforsorgen derfor midlertidigt flere fængsler og arresthuse.
Men udviklingen er vendt, og siden slutningen af 2017 er der kommet flere indsatte på fængselsgangene igen. Bandemedlemmerne, som Kim Østerbye henviser til, er nogle af dem, der optager flere celler.
Det er besluttet politisk, at den gennemsnitlige, årlige belægning højst må være på 95 procent for arresthusene og 96 procent for fængslerne.
Kriminalforsorgen, der driver fængslerne, planlægger at åbne 150 nye pladser, fordi det vurderes, at antallet af indsatte vil forblive højt.
– Vi skal ikke blive ved med at bruge tre-fire procent af vores buffer, men vi er heller ikke i en situation, hvor det er alarmerende, siger Kriminalforsorgens direktør, Thorkild Fogde, til Berlingske.
I 2017 indgik regeringen en aftale med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet for 2018 til 2021, som tilfører 600 millioner kroner til Kriminalforsorgen. De skal blandt andet bruges til at ansætte 250 ekstra fængselsbetjente.
Desuden er der enighed om at oprette en nyt arresthus i Københavnsområdet.
/ritzau/
