Tiltale: Mor nikkede skaller og slog med knytnæver til børnefødselsdag


I april blev politiet kaldt ud til en institution, hvor en børnefødselsdag var løbet helt af sporet. Nu er er 25-årig kvinde tiltalt i sagen. Og det er ikke småting, der står i anklageskriftet, som BT har fået aktindsigt i.

Det skriver Newsbreak.dk

Det var kvindens søns fødselsdag, der blev afholdt i institutionen Gilbjerg Børnehuse i Gilleleje.

“Kvinden er tiltalt for at blandt andet at have tildelt en pædagog en skalle, således at vedkommende pådrog sig en bule samt misfarvning i venstre side af panden, ligesom hun også skulle have tildelt en anden af institutionens pædagoger enten et slag med en knyttet næve i hovedet eller en skalle”, skriver BT.

Forfulgte børn og pædagoger
Efter episoden, der foregik i et fælleshus, fortrak pædagogerne med børnene tilbage til institutionen.

Så troppede den 25-årige mor også op der.
“Her kommer den voldssigtede kvinde i selskab med nogle personer nu ned i selve børnehaven, og vil have fat i den daglige leder Ida Maria Høgild. Personerne tror hun er på sit kontor bag en låst dør, og derfor sparker man døren ind til kontoret som viste sig at være tomt”, skrev Netavisen Gribskov dengang.
Flere overtrædelser

Den 25-årige har åbenbart problemer med sit temperament – i hvert fald er hun ifølge avisen tiltalt for to andre voldsepisoder: Hun skal have slået en anden kvinde med flere slag med knyttet næve på Fisketorvet, og på en tankstation slået en anden person med en tankpistol i hovedet.