Arkivfoto
Politiet er i gang med en større undersøgelse ved Legind Sø på Mors, rapporterer flere medier fredag.
Aktionen har varet fra torsdag eftermiddag og er fredag formiddag fortsat i gang. Imidlertid ønsker Midt- og Vestjyllands Politi fredag formiddag ikke at oplyse, hvad sagen drejer sig om.
– Det er på baggrund af en anmeldelse, som vi har fået, at vi er til stede ved Legind Sø, siger Anne Kirkegaard, der er kommunikationskonsulent i politikredsen, ifølge Nordjyske.
Af hensyn til den fortsatte efterforskning ønsker politiet ikke at frigive oplysninger.
/ritzau/