Tre ansatte i pelsforretning blev bagbundet af røvere


Gerningsstedet i Nærum, torsdag den 21. juni 2018


Tre ansatte i en pelsforretning i Nærum i Nordsjælland fik en voldsom oplevelse på jobbet torsdag.

Sidst på formiddagen blev de bagbundet af nogle mænd, der var trængt ind i forretningen, som ligger på Nærum Hovedgade, oplyser Nordsjællands Politi fredag.

En af medarbejderne fik dog held til at snige sig ud og at få tilkaldt politiet.

Betjente kunne derfor kort efter anholde to røvere i selve forretningen, mens en tredje blev taget, da han forsøgte at flygte, oplyser politiet.

De tre anholdte er henholdsvis 32, 36 og 41 år. Fredag bliver de fremstillet for en dommer, der skal afgøre, om der er grundlag for at fængsle dem.

Fredag formiddag ønsker politiet ikke at sige mere om sagen. Heller ikke om, hvordan mændene ankom til forretningen, og om der er tegn på planer om, at pelsene skulle køres ud af Danmark med det samme.


Gerningsstedet i Nærum, torsdag den 21. juni 2018

Gerningsstedet i Nærum, torsdag den 21. juni 2018

Gerningsstedet i Nærum, torsdag den 21. juni 2018

/ritzau/