Ung kvinde fik patron i hånden: ‘Hils din far’


Arkivfoto


SLAGELSE: Fredag eftermiddag kl. 15.10 blev der slået alarm til Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om trusler på livet mod en navngiven mand – hans datter havde fået en patron i hånden med beskeden ‘hils din far’.

Ifølge vagtchef Kent Edvardsen, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, ser man med stor alvor på hændelsen, og politiet opfatter det som en trussel på livet.

– Det er en meget alvorlig sag, når man bliver passet op at to fremmede på åben gade, som sender en direkte trussel på livet til ens far. Vi er nu ved at tale med faderen for at komme sagen nærmere, siger Kent Edvardsen til SN.dk

Den 26-årige kvinde er fra Slagelse, men politiet arbejder på at finde et muligt motiv til den grove trussel og hvilke relationer der kan være mellem gerningsmændene og den 26-årige kvindes far.

Truslen var ikke til at misforstå, den tages yderst alvorligt af politiet som søger vidner, truslen faldt på Nygade og Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi søger de to gerningsmænd, der beskrives således:
A. Mand,, 20-25 år, 180 cm høj, mørk hud, skaldet og i ført blå jakke og blå solbriller
B. Mand, 20-25 år, 170 cm høj, etnisk arabisk og i ført hvid jakke og kasket.

Ring 114 med oplysninger til sagen