Hede kys udløste røg i villa


Arkivfoto


HILLERØD: Det blev lidt for hedt, da to unge mennesker kyssede til en fest på Hjortholmvej, natten til fredag ved 1-tiden.

De to unge stod op af et gammelt komfur i villaens kælder og fik i den forbindelse drejet på en af komfurets knapper og tændt en kogeplade, så noget tøj der lå efterladt på komfuret blev antændt efter de unge var smuttet op fra kælderen igen.

Tøjet begyndte at udvikle røg og det endte med at der kl. 01.37 blev slået alarm til 1-1-2.

Ingen af festdeltagerne kom til skade, men blev dog alle for en sikkerheds skyld tjekket for røgforgiftning på stedet og kunne alle frikendes.

Om den brændende kærlighed så fik en fortsættelse – det melder døgnrapporten ikke noget nærmere om.