Arkivfoto
SILKEBORG: Onsdag aften kl. 22.30 blev politiet kaldt ud til Silkeborgmotorvejen ved Silkeborg, her var to bilister kommet i kambolage med hinanden og et sidespejl var blevet et offer i sagen.
En 50-årig mand forklarede, at han havde foretaget en overhaling på Silkeborgmotorvejen, hvorefter en bagvedkørende bil blinkede med det lange lys.Bilen havde efterfølgende overhalet ham og bremset op, så det ene sidespejl blev ødelagt.
Han følte sig fortsat forfulgt af den anden bil og kontaktede politiet hvorefter en patrulje fandt frem til de to biler på Silkeborgvej i Aarhus og fik dem begge standset.
Føreren af den anden bil, en 48-årig mand, havde imidlertid en anden oplevelse af forløbet. Han forklarede, at den 50-årige pludselig havde trukket ud i hans vognbane for at overhale, så han måtte bremse hårdt op og kun med få centimeter undgik sammenstød med en anden bil.
Derfor blinkede han med det lange lys, så den 50-årige skulle blive opmærksom på sin kørsel. Det fik den 50-årige til at bremse hårdt op, så den 48-årige igen lige netop undgik et sammenstød.
Den 48-årige kørte op på siden af bilen og kiggede på den 50-årige fører, der blændede ham med en lommelygte. Den 48-årige kørte videre og holdt ind i nødsporet, så de to kunne tale sammen. Den 50-årige fulgte efter og holdt ind bagved.
Den 48-årige trådte derefter ud af sin bil og gik hen mod den 50-åriges bil. Men da gassede bilen op og kørte henimod den 48-årige, som forklarede, at han trådte til side og skubbede til bilen, hvor han ramte venstre sidespejl.
Den 48-årige mand blev anholdt og sigtet for hærværk på sidespejlet. Han nægtede, at der var tale om hærværk.