Hærværksfolk amok med flydende margarine og æg


Arkivfoto


Hærværksfolkene har smurt flere biler ind i flydende margarine. Der er også brugt ketchup og kastet med æg.

En eller flere hærværksfolk med hang til madvarer huserer i øjeblikket på Bornholm.

Natten mellem fredag og lørdag er flere biler i Storegade i Rønne blevet smurt ind i flydende margarine.

Samme nat blev en endnu en bil angrebet, denne gang i Rolighedsgade, hvor den blev smurt ind i ketchup, hvorefter der også blev kastet æg på bilejerens husfacade.

En anden borger i Silkegade i Rønne er også blevet angrebet med æg, der er blevet kastet på hans hus. Samtidig har den samme bilejer fået ridset både en varebil og en personbil i Silkegade henover to weekender.

I Tejn er flere postkasser i området omkring Hybenvej og Pærebakken blevet ødelagt af spark.

Flere grønne containere var ligeledes sparket i stykke, og en rude i et drivhus er blevet knust med en sten.

Desuden var al afspærring omkring et udgravningsarbejde i Strædet skubbet ned i hullet.

Om de mange episoder er forbundet er endnu uklart.