Bortført mand tæsket og stukket med skruetrækker


Arkivfoto


AARHUS: Søndag aften kl. 23.31 blev politiet kaldt ud til Torpevænget, hvor en borger havde fundet en 28-årig mand, der var blevet overfaldet.

Den 28-årige var angiveligt ude at køre med en bekendt, der nægtede at lade ham gå, før han havde indrømmet et indbrud i den bekendtes hus.

Efter nogle timer i bilen blev bilen standset, og den 28-årige trukket ud af bilen. Her var en række andre mænd dukket op, der bidrog til, at den 28-årige blev slået, sparket og stukket i hånden med en skruetrækker.

Politiet anholdt kort tid efter en 30-årig mand, der blev sigtet for frihedsberøvelse, vold og for tyveri af den 28-åriges mobiltelefon.