Arkivfoto
VORDINGBORG: Synet af en politibil fik torsdag tre unge fyre til at springe af deres knallerter og stikke af – og på den måde pådrog de sig politiets fulde opmærksomhed.
En politibetjent løb efter de tre, og det lykkedes ham at få fat på den ene – en 15-årig fyr fra Mern.
Da han blev visiteret, fandt betjenten i alt 11,2 gram hash, som var fordelt i små poser, på ham.
Den 15-årige blev derfor anholdt klokken 15.55 og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, herunder besiddelse med salg for øje.