Sigtelse: Voldspatrulje gik amok i gaderne i blodig nat


Arkivfoto


To teenagere og en ung mand bliver torsdag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Randers, hvor de er sigtet for vold og grov vold.

De tre på 17, 18 og 21 år er sigtet for hele syv voldsepisoder samme nat i Randers natten til lørdag 19. august. Blandt andet fik et af ofrene en hjerneblødning.

En anden fik to brud på kæben efter spark, og i de andre tilfælde blev de mandlige ofre sparket og slået på kroppen og i ansigtet.

En anklager fra Østjyllands Politi vil anmode om lukkede døre, og politiet vil derfor ikke give yderligere oplysninger om sagen.

Det vides derfor heller ikke, hvordan de tre forholder sig til sigtelsen.

Grundlovsforhøret begyndte klokken 11.30.

ritzau/