Løse heste på motorvej skabte kaos


Arkivfoto


HJØRRING: Tidligt onsdag morgen fik politiets vagtcentral flere anmeldelser om løse heste på Hirtshalsmotorvejen i Hjørring.

Der blev straks sendt folk af sted, om de ligefrem var udstyret med lasso og gulerødder melder døgnrapporten ikke noget om.

Hestene blev heldigvis hurtigt indfanget og en godhjertet borger tilbød, at de kunne blive opstaldet hos ham indtil politiet fik fat på den rigtige ejer.

Dyrene er nu kommet hjem til deres retsmæssige ejer, og er i god behold.