22-årig gemte jagtkniv i underbukserne


Østjyllands Politi modtog mandag aften ved 20-tiden flere henvendelser om en gruppe unge, der udviste utryghedsskabende adfærd i området omkring Rosenhøj Torv. Der blev derfor sendt flere patruljer til stedet, hvor der blev truffet en gruppe af unge mænd i alderen 18-22 år, der alle blev visiteret.

I den forbindelse blev en 22-årig mand ved visitation fundet i i besiddelse af en jagtkniv, som han havde gemt i underbukserne. Han blev desuden fundet i besiddelse af 1,2 gram kokain., og en anden blev fundet i besiddelse af lidt hash.

En hundepatrulje afsøgte herefter området og fandt en kniv og en peberspray, der var gemt i noget buskads på bagsiden af tovet.

Alle personerne – pånær den anholdte 22-årige banderelaterede mand – blev efterfølgende bortvist fra stedet med besked om at holde sig væk fra tovet resten af aftenen.

Den 22-årige blev tirsdag fremstillet i et grundlovsforhør, og her varetægtsfængslet i foreløbigt 14 dage, idet retten mente, at der er frygt for, at han på fri fod vil begå ny, lignende kriminalitet.

Retten begrundende varetægtsfængslingen med fundet af kniven, hans fortid og relation til bandemiljøet samt den verserende bandekonflikt.

Ikke helt uventet har den 22-årige kæret kendelsen til landsretten.