(Modelfoto)
SLAGELSE: En mand udgav sig for at være fra banken, og fik svindlet sig til en 88-årig mands dankort – og kode…
I onsdags klokken 11.30 blev en 88-årig mand udsat for et tricktyveri i sit hjem på Fruegade i Slagelse. En mand, der udgav sig for at være fra banken, ringede til den 88-årige og fortalte, at der var blevet hævet et beløb på den 88-åriges dankort, og at kortet derfor var blevet spærret.
Manden meddelte, at han ville hente den 88-åriges dankort for at skifte det ud – og ulykkeligvis troede den 88-årige mand på den fine service, så da manden kom til den 88-åriges bopæl, fik han udlevet dankort og kode.
Efterfølgende er der blevet hævet et større beløb fra den 88-årige konto.
Gerningsmanden beskrives som:
A: mand, dansk af udseende, ca. 40 år, 170 cm høj, almindelig af kropsbygning, hvid hudfarve, korthåret og iført mørt jakkesæt.
Politiet hører gerne fra vidner, og opfordrer til at man generelt er meget opmærksom, når nogen beder om at få udleveret koder og hævekort.