Kvinde forsvarede sig mod voldtægtsmand


Arkivfoto


ROSKILDE FESTIVAL: Natten til torsdag,kl. 00.30, havde en kvinde henvendt til festivalvagterne, fordi hun kort forinden var blevet overfaldet og seksuelt krænket. Kvinden havde dog forsvaret sig effektivt.

Politiet fik kontakt til en 25-årig kvinde fra Valby, som var blevet skubbet ind i et skur ved medarbejdercampen og formentlig havde mistet bevidstheden kortvarigt.

Da hun kom til sig selv, lå en mand oven på hende, medens hun blev krænket ved befølinger forskellige steder på kroppen. Kvinden begyndte at slå fra sig, hvorefter manden opgav, og forsvandt fra stedet.

Gerningsmanden blev beskrevet som:
A: Mand, 20-30 år, 180-190 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Iført: Mørk trøje og mørke bukser, kondisko i farven grøn eller blå.

Trods eftersøgning med flere politipatruljer i området lykkedes det ikke at finde manden.

Offeret er blevet undersøgt på Retsmedicinsk Institut, idet politiet behandler sagen som en seksuel krænkelse og muligt forsøg på voldtægt eller anden sædelighedsforbrydelse.

Politiet i Roskilde hører gerne fra personer, der har set gerningsmanden i området, eller som har oplysninger om hans identitet.

Kontakt politiet på festivalpladsen eller ring på tlf. 114 med oplysninger i sagen.