Bandekrig: Skyderi ved Bazar Vest med AK47


AARHUS: Der er lørdag eftermiddag ved 17-tiden afgivet flere skudsalver, formentlig med et kraftigt automatvåben. Det forlyder at skuddene er afgivet med en AK47.

Bandekonflikten i Aarhus har lørdag udløst en alvorlig skudepisode ved Bazar Vest på Edwin Rahrs Vej, politiet er massivt tilstede og har afspærret et stort område.

Østjyllands Politi har pt. ikke yderligere oplysninger om skyderiet, som ikke skal have medført nogen sårede – derimod skal flere biler være ramt af kuglerne.

Det forlyder på stedet at der er afgivet skudsalver ad flere omgange fra en bil.

Der er en rodet bandekonflikt i gang i Aarhus for tiden, gadebanden Black Army og en gruppe fra Brabrand kæmper mod gadebanden Loyal To Familia som pt. forsøger at få fæste i byen.