Nødsituation afværget: Det var ikke en bombe men en kokusnød


Arkivfoto


En anmelder ved Ølbycenteret i Køge troede, at en kokusnød var en bombe, og alarmerede politiet.

Mandag aften fik politiet en henvendelse fra borger om, at der foran det lukkede supermarked Lidl var henstillet noget, der lignede en krysantemumbombe.

Politiet skyndte sig til stedet, men kunne straks ånde lettet op: Der var tale om en kokosnød i en indpakning.

Politiet fjernede dog kokosnødden, så den ikke kunne give anledning til bekymring hos andre i området.

Hvordan den var havnet på stedet uden for supermarkedets åbningstid, vides ikke.