16 personer evakueret efter kemikalieudslip


Arkivfoto.


SLAGELSE: 16 personer blev evakueret efter kemikalieudslip i Antvorskov Svømmehal, tirsdag morgen.

Morgenbadegæsterne måtte tirsdag morgen evakueres fra svømmehallen i Slagelse på Antvorskov Alle.

Det skete efter et kemikalieudslip, som blev anmeldt til politiet klokken 6.26.

Flere personer blev kørt til kontrol på skadestuen i Slagelse på grund af åndedrætsbesvær, og et nærliggende plejehjem blev rutinemæssigt bedt om at holde vinduer og døre lukket og slukke for ventilationsanlæg.

Beredskabsstyrelsen skal tirsdag formiddag undersøge omstændighederne nærmere.