Udslip af NOx-gasser under brand hos Haldor Topsøe


FREDERIKSSUND: Nordsjællands politi sendte flere køretøjer og brandkøretøjer fra flere brandstationer fra Frederiksborg Brand og Redning rykkede ud til Haldor Topsøe på en melding om ild i en af bygningerne på stedet.

Branden var opstået i en maskine som, ifølge de foreløbige oplysninger, laver tabletter og hvor meget ilden fik spredt sig er endnu ikke kendt. Nordsjællands Politi afspærrede under branden adgangen til medicinal virksomheden, idet branden udviklede en farlig gasart som undslap via luftkanaler/skorsten på virksomheden.

Alarmen indløb kl. 13.27 og først ved 15-tiden kunne politiet ophæve afspærringen af området

Haldor Topsøe kalder det selv for ‘en mindre brand i en produktionsenhed’ og oplyser at ingen medarbejdere kom noget til ved branden.

NOx er en giftig gas, NOx består af både NO og NO2, NOx medfører en nedsat lungefunktion og kan øge risikoen for infektioner i lungerne – så det var absolut ikke for sjov at betjentene bla. nægtede folk adgang til det grønne område omkring Haldor Topsøe under arbejdet på fabrikken.