Kvinde omkommet i lejlighedsbrand


BALLERUP: En kvinde har mistet livet ved en brand i en lejlighed på Baltorpvej, tirsdag aften.

Politi og brandvæsn blev tirsdag aften sendt til brand i en lejlighed, og en trappeopgang som var fyldt med sort røg.

På stedet trængte røgdykkerne ind i en røgfyldt lejlighed, og fik nedkæmpet ilden som tilsyneladende er opstået i lejlighedens køkken.

Der blev fundet en livløs person i lejligheden, formentlig identisk med lejlighedens beboer, en 80-årig kvinde.

Politiet arbejder nu på stedet, hvor både Akutlæge og ambulanceredderne forlod stedet uden at have en patient med sig.

Københavns Vestegns Politi bekræfter at den kvindelige beboer er fundet død i lejligheden, de pårørende er underrettet.

Der er ingen oplysninger om at nogen andre personer skal være kommet noget til.