47-årig mand fundet død på toilet


SOLRØD: Tirsdag aften kl. 20.18 blev politiet sendt til Solrød Bibliotek, Solrød Center, hvor en mand var fundet død på et toilet.

Grundet omstændighederne ved dødsfaldet blev politiets efterforskere og teknikere sendt til stedet, idet dødsfaldet i første omgang virkede mistænkeligt.

Politiets efterforskere og teknikere har efterfølgende undersøgt stedet, og alt tyder på, at der er tale om en ulykkelig hændelse og ikke en kriminel handling.

Politiet undersøger dog stedet ganske nøje, og den afdøde vil blive undersøgt nærmere af retsmedicinere i morgen.

Politiet her ikke flere kommentarer til sagen i øjeblikket, og der vil ikke kunne siges noget om sagen før i morgen.