Skabte uro på banegård: Moden herre spyttede på politiet og knuste billetautomat


Arkivfoto


Politiet blev mandag formiddag kaldt til banegården i Nykøbing.

Her optrådte en mand utryghedsskabende, idet han slog og sparkede på alting.

Det var en 50-årig mand med bopæl i Nakskov.

Han blev anholdt for at få ro på stedet.

Under anholdelsen lykkedes det dog den 50-årige at spytte en betjent i ansigtet og på kroppen.

Forinden havde han også nået at slå glasset i stykker på en billetautomat i forhallen.

Den 50-årige blev også sigtet for hærværk og for vold mod politiet.

Han blev taget med til politistationen i Næstved, hvorfra han blev løsladt efter et ophold på godt syv timer.