Hovedhus på gård udbrænder totalt på Fyn

En kraftig brand i et hovedhus på Lunde Bygade i Otterup er endt med at huset er totalt udbrændt.

Hele tagkonstruktionen er styrtet ned, og huset er brændt ud fra kælder til kvist.

Brandvæsnet i Otterup fik assistance fra grandstationen i Odense, men huset var totalt overtændt allerede ved ankomsten og kunne på ingen måde reddes.

Først på natten vides det endnu ikke om der er tilskadekomne ved den voldsomme brand.