16-årig joint-straffet efter efterforskning med hunde i buskads


Arkivfoto


En 16-årig dreng måtte mandag erfare, at ordensmagten tager bekæmpelse af joint-rygning alvorligt.

Mandag om eftermiddagen var en hundepatrulje i Vognmandsmarken i Vordingborg.

Her så politibetjentene fire til fem unge, der sad i området.

Den ene sad med noget, der umiskendeligt lignede en joint.

Drengen smed skyndsomt den joint-lignende genstand fra sig i en hæk, da han bemærkede ordensmagtens tilstedeværelse.

Men det var ikke nok til at narre de snarrådige betjente, der straks indledte en efterforskning med narkohund.

Efterforskningen bar frugt og kort efter blev genstanden fundet, og det viste sig, at det var en joint

Den 16-årige dreng blev herefter sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.