Arkivfoto
301 gange blev en mand bedt om at tage tøjet af. Han blev bedt om at dreje rundt om sig selv. Nogle gange skulle han gå ned på hug, og enkelte gange blev han bedt om at sprede balderne.
Det foregik over en periode på 11 måneder.
Skulle man tro, at det hele udspillede sig i et fjernt land med et anden syn på menneskerettighederne end det, vi har på vore breddegrader, så må man tro om.
For den vanærende behandling af manden foregik i danske fængsler og arresthuse i henholdsvis Køge, Aarhus og Horsens.
Og det var vitterligt vanærende. Det har Højesteret onsdag fastslået i en dom. Landets øverste retsinstans siger, at Kriminalforsorgen brød Menneskerettighedskonventionens artikel 3 i forbindelse med de mange og grundige “personundersøgelser”, som den slags hedder i et mere sterilt sprog.
Ud over de 301 personundersøgelser var manden også udsat for, at hans celle blev ransaget 318 gange i samme periode. Også det har Højesteret kritiseret og vurderet til at være et brud på konventionens artikel 8 om retten til privatliv.
Det hele foregik, mens manden sad varetægtsfængslet i en sag om hvervning og træning til terror. Han er siden idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig.
Forholdene i fængsler og arresthuse er i vidt omfang reguleret af straffuldbyrdelsesloven. Den tillader både personundersøgelser og celleransagninger, når det er nødvendigt i forhold til ordens- eller sikkerhedshensyn.
Også personundersøgelser, hvor arrestanten skal smide al tøjet.
Men i tilfældet med den terrorsigtede mand gik man for vidt, lyder det i afgørelsen fra Højesteret. For undersøgelserne af ham og cellen foregik rutinemæssigt på daglig basis. Selv på dage, hvor han ikke havde forladt cellen.
Og på intet tidspunkt blev han fundet i besiddelse af noget, som han ikke måtte være i besiddelse af.
Manden havde forlangt en godtgørelse på 80.000 kroner som et økonomisk plaster på såret for den krænkelse han har lidt. Højesteret fastsatte godtgørelsen noget lavere, nemlig til 30.000 kroner.
/ritzau/
