Biljagt: Flygtede fra politiet med 200 km i timen


To kvinder og en mand er anholdt efter en biljagt på Nordjyske Motorvej – vidner fortæller, at bilen flygtede med 200 km i timen.

To yngre mænd og en yngre kvinde er anholdt af Nordjyllands Politi efter en biljagt på Nordjyske Motorvej onsdag morgen. Biljagten begyndte ved Hobro omkring klokken 7.50 og sluttede ved Handest – mellem Randers og Hobro.

Det skriver Newsbreak.dk.

Politiet blev gjort opmærksomme på bilen, der ifølge vidner kørte 200 km i timen og overhalede både inden- og udenom på motorvejen.

– Vi sendte politi ud for at fange bilen. Det gjorde vi ved Handest. Da kørte den dog ikke helt så hurtigt, fortæller vagtchef Per Vagn Nielsen til Newsbreak.dk.

Forsøgte at køre ind i politibil
Det var en af mændene, der kørte bilen. Han er under mistanke for at køre i påvirket tilstand og derfor er der taget en blodprøve, så det kan blive be- eller afkræftet.

Til eb.dk har vagtchef Karsten Højrup Kristensen desuden fortalt følgende om biljagten:

– Føreren nægtede at standse. Ja, han forsøgte endda flere gange at påkøre patruljevognene.