Arkivfoto
I weekenden blev en mand taget for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer.
Det skete på Jernbanegade i Hjørring, hvor en patrulje bemærkede en person med underlig mimik.
”Han havde ufrivillige ansigtsbevægelser og røde øjne,” sådan er det beskrevet i politirapporten.
Desuden talte manden snøvlende og virkede generelt påvirket.
Han blev visiteret og fundet i besiddelse af seks små poser med kokain, i alt ca. 2,5 gram.
Han blev endvidere fundet i besiddelse af knapt 3,5 gram hash og en heroin kanyle.
Stoffet blev konfiskeret.
Den snøvlende mand slipper med en bøde.