Person fundet død i lejlighed: Politiet holder låg på sagen

ALLERØD: Nordsjællands Politi rykkede fredag formiddag ud til en lejlighed på Banetorvet efter anmeldelse om en livløs person på adressen.

Ifølge lokale i området var der kun kortvarigt en ambulance og en akutlæge på stedet, men de kørte hurtigt fra stedet igen mens politiet afspærrede et stort område omkring boligblokken.

Grundet udformningen af adgangsvejene til Allerød Station måtte mange ud på en længere omvej for at komme om til tog og busser, da adgangen via Banetorvet var hermestisk afspærret grundet politiets arbejde.

Området omkring boligen blev grundigt afsøgt med flere politihunde, mens en række teknikere sikrede spor fra lejligheden. Flere efterforskere bevægede sig også rundt og stemte dørklokker hos beboerne i nærområdet, hvilket klart indikerer at noget har vakt en massiv mistanke om at fundet af den afdøde person er forbundet med noget kriminelt.

De tekniske undersøgelser stod på frem til omkring kl. 17, hvor afspærringerne blev fjernet efter liget var båret ud fra lejligheden og kørt væk i en rustvogn.

Ifølge lokale skal beboeren i den lejlighed hvor politiet arbejdede være en yngre kvinde – Nordsjællands Politi har dog fredag ikke haft nogen kommentarer til fundet af den døde person, ejheller om hvorvidt der skal være tale om et tragisk dødsfald eller et drab.

#