Slagsmål og massivt politiopbud efter Black Army begravelse


Arkivfoto: Ved Odense Banegårdscenter kom det til et slagsmål,oplyser politiet.


Politiet er i øjeblikket talstærkt til stede i Odense i forbindelse med begravelsen i eftermiddags af en 31-årig mand, der var medlem af Black Army.

Det oplyser Fyns Politi onsdag aften i en pressemeddelelse.

Like localeyes.dk på Facebook

Onsdag eftermiddag blev det knivdræbte Black Army medlem, Mohammed Sendi begravet på den muslimske gravplads på Tornehøjvej i Odense.

Efter begravelsen kørte de omkring 500 deltagere ind mod midtbyen.

Her forsamlede de sig i grupperinger rundt i bybilledet.

Ved Odense Banegårdscenter kom det til et slagsmål, der ved politiets hjælp hurtigt blev opløst igen. Ingen er blevet anholdt og politiet har ikke modtaget nogen anmeldelser.

Fyns Politi vil fortsat være forebyggende til stede i bybilledet i større omfang end sædvanligt.