Bundet og sat i flammer: Brutal afstraffelse internt i bande


Arkivfoto.


Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi blev torsdag gjort opmærksom på, at to personer med banderelationer var blevet afstraffet.

Afstraffelsen var sket på en adresse i Næstved.

De to personer blev angiveligt straffet, fordi de havde forbrudt sig mod klubbens interne adfærdskodeks.

Afstraffelsen bestod i, at der blev sat ild til de to personer, mens de sad bundet til hver deres stol.

De er begge indlagt med alvorlige forbrændinger.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi kunne i går anholde og sigte to mænd for drabsforsøg.

De fremstilles i dag klokken 13.00 i grundlovsforhør ved retten i Næstved.

Anklagemyndigheden vil begære lukkede døre.