Arkivfoto
Nordjyllands Politi måtte lørdag sætte en eftersøgning i gang efter en niårig rumænsk pige, som var løbet hjemmefra efter et skænderi med sin mor og far.
Efter mere end tre timers eftersøgning er pigen fundet i god behold lørdag aften hos nogle veninder. Det oplyser politiet.
Like localeyes.dk på FacebookPigen cyklede fra sit hjem i Farsø i vrede lørdag klokken 14, fordi hun ikke måtte sove hos en veninde.
Pigens bekymrede forældre ringede til politiet og meldte datteren savnet klokken 19, og en eftersøgning blev sat i gang i lokalområdet.
Forsvarets Operationscenter satte lørdag aften en helikopter i luften for at deltage i eftersøgningen, men kort tid efter meddelte politiet, at den niårige pige er fundet i god behold.
/ritzau/