Tagbrand: Cafegæster evakuret under voldsom tagbrand


HILLERØD: Lørdag aften udbrød der brand i taget af Cafe Socialz, branden blev opdaget da røg trak ind i stedet via ventilationen. Frederiksborg Brand og Redning blev alarmeret klokken 23:08 og sendte straks styrker til stedet hvor det brændte kraftigt i taget.

Der var tale om en forholdsvis stor brand, hvor flammerne havde fået fat på bagsiden af baren Socialz, det forlød at der også var brand i en lejlighed men der skal dog alene have været tale om sod- og røgskader i lejligheden. En lang række beboere blev evakueret fra deres lejligheder, og det er ukendt om hvorvidt alle kunne returnere til deres bopæl i løbet af natten.

Knap 10 minutter efter alarmopkaldet til 1-1-2 blev der rekvireret assistance fra Gribskov Beredskab med sprøjte og tankvogn, det skete kl. 23.18.

Cocktailbaren Socialz blev åbnet for for en god månedstid siden, og trods dramatikken på brandstedet så er der ingen meldinger om nogen tilskadekomne.

Politiets teknikere skal undersøge brandstedet når stedet er kølet ned, der er dog pt. ikke mistanke om nogen påsat brand og brandårsagen er således pt. ukendt.

#

#